Postkort fra Rasmus og Betina, der har været på ferie i El Gouna, Egypten 

“FULDSTÆNDIG FANTASTISK er meldingen. Vi lejede en båd for os selv i 3 timer, for at snorkle ved nogle af de smukke koralrev. Disse koralrev ligger blot 20 minutters sejlads fra kysten. På vejen derud møder vi hele denne flok delfiner, og snorkler rundt med dem i 10 minutter, inden de svømmer videre. OG det er faktisk helt normalt at opleve delfiner i dette område, så vi skal helt sikkert derned igen,” fortæller Betina.

 

 

Drømmer I også om en ferie, hvor der skal være plads til afslapning og oplevelser? Så kan vi El Gouna uden tvivl anbefales som jeres næste rejsemål!

Om El Gouna 

Tæt på den kendte ferieby Hurghada, finder I endnu et unikt ferieparadis, nemlig El Gouna. El Gouna er unik grundet sin flotte egyptiske stil, som får byen til at ligne en filmkulisse. og så selvfølgelig også det smukkeste koralrev. El Gouna er det oplagte rejsemål for jer, der søger afslapning, varmere grade, dejlige omgivelser og gode muligheder for at opleve. F.eks. ved en snorkletur. Måske du endda er så heldig, at du også møder delfiner på din rejse.

I El Gouna finder du ikke et hotel, der ikke ligger ud til vandet, hvilket også er det, der gør El Gouna så speciel. Hele byen er bygget op omkring hotellerne. Selve stranden i El Gouna er meget lavvande og mange steder velegnet til kitesurfing. Når du går på shopping i El Gouna skal du ikke bekymre dig om anmassende sælgere, det er der nemlig regler for her. Derudover byder byen også på en lækker marina. Her finder du mange flotte både der ligger til samt hyggelige restauranter og barer.

Vil du vide mere?

Hos Jasø Rejser har vi mere end 30 års erfaring, derfor er du i trygge og kompetente hænder, når du bestiller din rejse gennem os. Vi sidder altid klar til en uforpligtende rejsesnak på telefonerne +45 7472 2518.